Vi er efterhånden kommet ind i en rigtig god gænge med den løbende vedligeholdelse af vor mølle. Der er stadig et stykke vej, eller skal vi sige: En del arbejdstimer, med at gøre møllen lige så velholdt, som før Stormen Otto. Flere års stilstand tager lang tid at rette op på i drift.
Der er også arbejdsopgaver, vi har udskudt til forårsklargøringen 2026, som derfor bliver ganske omfattende.
Møllen er principielt driftsklar med en ud af tre fungerende kværne, nemlig den søndre skråkværn. Skallekværnen kan vi godt selv klargøre; men vi skal bruge et par sæt flittige hænder til at spænde nyt metalnet på tromlesigten nede på broloftet. Når det er gjort, slal kværnen opsmøres og jernspændebåndene på møllestenen og akslens bos afrenses for rust. Når det er gjort, kan vi sætte den i drift.
Nede på broloftet står også rystesigten, som er en ret vigtig del af mølens driftsudstyr. Ligesom skallekværnens tromlesigte, så skal rystesigten have nye metalnet spændt på rammerne. Vi kan godt selv udføre arbejdet; men altså ved hjælp af ekstra hænder til det lille stykke håndværksarbejde.
Den lille skråkværn skal, desværre, både have ny ligger og ny løber (møllesten), nye jernspændebånd og nede på broloftet udstyres med helt ny løftebom. Begge skråkværne indgår også i møllens bremceprocent. Derfor er det vigtigt, at vi på et tidspunkt har begge skråkværne driftsklare. Omkostningerne til at sætte den lille skråkværn i stand kræver imidlertid penge udefra, fondsmidler e.l. Det kan derfor først blive et projekt efter, at vi har fået møllen nytækket med træspån udvendigt.
Oppe i møllehatten sidder persen (driftsbremsen) på knaghjulet (hattehjulet). På nuværende tidspunkt fungerer persen upåklageligt; men møllehatten er meget utæt, og alt træværk i møllehatten, persen, knaghjulet og gulvet er meget vådt. Fugtprocenten er langt over det forsvarlige. Det kan betyde skader på både persen, knaghjulet og knaghjulets stokke (trætænder) og mølleakslen. Derfor skal persen tjekkes ekstra grundigt, hver gang, vi enten skal tørne vingerne eller sætte møllen i drift.
Lige nu afventer museumsforeningens bestyrelse endeligt pristilbud fra møllebyggeren på udskiftning af spånbeklædningen. Det hele blev lidt mere kompliceret end forudset, fordi der er indskudt asbest i møllehattens beklædning. Når vi har modtaget pristilbuddet, så begynder bestyrelsen at ansøge fonde etc. om midler til arbejdets udførelse. Af erfaring ved vi, at det bliver en lang og arbejdskrævende proces. Der kan gå fra et til to år inden, vi kan sætte arbejdet i gang, så vi bliver også nødt til at finde på kreative nødløsninger undervejs. Projekbeskrivelsen arbejdes der på allerede; men det er også er ret tidskrævende arbejde - og lidt hyggeligt, faktisk!
Et meget mere overskueligt vedligeholdelsesprojekt er møllevingerne. De skal afrenses for alger og løs maling, og så skal de males to gange med vejrbestandig maling eller heldækkende træbeskyttelse. Hvorvidt vi selv kan udføre arbejdet, eller vi skal søge midler udefra, det har vi i bestyrelsen endnu ikke overblik over.
Blandt de glade nyheder er, at bestyrelsen forventer at kunne udgive i bogform en ny, ajourført driftsinstruks til foråret. Bogen vil naturligvis også have en masse om både møllens historie og bageriets historie, ja, der er også en gammel opskrift på lækkert surbrød fra Agersø. Bogen vil derfor have bred interesse, ja, selv turister regner vi med købe den som en kvalitetssouvenir. Bogen vil selvfølgelig være fyldt med illustrationer og flotte billeder.
Til de nysgerrige - vi har selvfølgelig funktionsbeskrivelser, arbejdsinstruktioner etc. klar til jer, der vil vide mere allerede nu.